Allindegård |
|
|
Den
gamle hovedgård Allindegård har ligget nær det næs, hvorpå kirken er bygget.
Voldstedet består nærmest kirken af en større vestlig borgbanke, der har båret
et kort svært stenhus, samt af en østlig mindre, rund banke, der har været
omgivet af grave. Der er fundet fundamenter af kamp samt munkesten og
gulvfliser af tegl. Den større holm er nu optaget af moderne bebyggelse, mens
den mindre er overpløjet.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Allinde |
||
1310-1317 | Allindegård er Billeslægtens stamgods. Den første af slægten, der nævnes, er væbneren Bent Jensen. Gården, som ligger i Allindemagle Sogn, Ringsted Kommune, nævnes første gang i 1317. |
|
1317-1345 | Bent Jonsen Bille er den første af en lige stamrække af Biller på Allinge. | |
1345-1380 | Broderen ærkedegn Niels Jonsen Bille nævnes efterfølgende. | |
1380-1420 | En tredje broder Peder Jonsen Lykke Bille skrev sig dernæst til Allinde, var ærkedegn i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund. | |
1420-1465 | Af næste generation fulgte rigsråd Torben Bentsen Bille. | |
1465-1521 | Sønnen hr. Steen Basse Bille, som var rigsråd og landsdommer i Skåne sad på Allinde, til han døde. | |
1521-1558 | Dennes søn hr. Claus Steensen Basse Bille sad på gården, men ejede også Lyngsgård. | |
1539-1575 | Dennes søn lensmand på Gulland Jens Clausen Basse Bille (død 1575) til Billeskov mageskiftede Allinde med fri birkeret med Frederik II 1575 og fik i stedet Vrejlevkloster i Jylland. Hovedbygningen havde da længe været ubeboet og var stærkt forfalden. | |
1575-1664 | Gården var forfalden og blev brudt ned. Jorden blev til 2 fæstegårde. | |
1664-1839 | Fæstegårdene kom 1664 under Skjoldenæsholm, da rentemester Henrik Müller overtog krongodset som afdrag på statens gæld til ham. Han havde erhvervet Skjoldenæsholm 1662. Godset blev fra Müller (afgav det 1682) frem til 1839 drevet som fæstegods under Skjoldenæsholm. | |
1839-1846 |
På grundlag af en gammel bestemmelse
om, at de to fæstegårde i Allinde var under hovedgårdstakst, lykkedes det
kammerherre Johan
Andreas Bruun de Neergård
(død 1846) 1831 at opnå tilladelse til, når fæsterne var døde eller
udakkorderede, at oprette en ny hovedgård. Gradvis nedlagdes byens gårde, kun een,
Nordgården, blev
tilbage.1839 opførtes en ny hovedgård, Allindemaglegård,
som fra 1844 var en del af fideikommiset
Skjoldenæsholm. 1839 bestod
den nye gård dog kun af en grundmuret lade samt en mejeribygning, som senere tillige
blev indrettet som forvalterbolig. I løbet af den følgende tid opførtes foruden
forskellige andre bygninger en hestestald, som desuden
rummer beboelsesværelser. |
|
1846-1891 | Fideikommisset blev derpå indehavet af Andreas Theodor Bruun de Neergaard. | |
1891-1914 | Næste besidder er Paul Johan Carl Bruun de Neergaard. | |
1914-1935 | Næste ejer var Henri Bruun de Neergaard. Under ham blev fideikommiset Skjoldenæsholm opløst 1926. Godserne overgik til fri ejendom, efter at Allindemaglegård blevet reduceret med 207 ha til udstykning. | |
1935-1942 |
Næste ejer ejede også Skjoldenæsholm,
nemlig Ejler Bruun de Neergaard. |
|
1942-1970 |
Køberen var
Curt Ludvig Heinrich Georg Max Erdman Eberhard
lensgreve Haugwitz Hardenberg Reventlow til Krenkerup,
og prisen var 725.000 kr. |
|
1970-1998 | Gården blev købt af Carlsberg A/S, som drev forsøgslandbrug a.h.t. byggen i ølproduktionen. | |
1998-2006 | Næste ejer var et selskab, Allindemaglegård A/S, ved Anders Piper. | |
2006- | Allindemaglegaard Gods på 201 hektar ejes dernæst af Peter Kjær Knudsen. |